2015 Orienteringsløb for skoleklasser i Roskilde, Åbenrå, Århus og Ålborg
Lær om 2015-målene og få et indblik i verden
I forbindelse med 2015 kampagnen til efteråret 2010 afholder O3V gæstelærerforløb og 2015 orienteringsløb for skoleklasser i Roskilde, Åbenrå, Århus og Ålborg. – O3V kan tilbyder et gratis undervisningskoncept, hvor eleverne ud over at lære om de globale 2015-mål får et indblik i hverdagslivet for 1000 vis af børn og unge i udviklingslandene.
VI KAN skabe en bedre verden inden 2015. Det er udgangspunktet for 2015-målene, der sætter konkrete mål for, hvordan den fattige del af klodens befolkning kan få bedre levevilkår frem mod 2015.
I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN’s Millenniumerklæring. Otte mål blev defineret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.
Målene er tidsbestemte til år 2015 og de kom på dansk til at hedde 2015-målene.
Konceptet består af:
• Et undervisnings- og inspirationsmateriale om 2015-målene, målrettet 5.- 6. og 7. klasse.
• Besøg af en gæstelærer som kommer og fortæller om 2015-målene generelt og ud fra en konkret case med fokus på børn og unges hverdagsliv og levevilkår i et udviklingsland.
• Deltagelse i et orienteringsløb – løb for 2015 målene – med poster placeret rundt i byen.
Eleverne skal besøge 6 forskellige poster, hvor de får information om 2015- målene. De skal i fællesskab løse praktiske opgaver. På hver post vil der være mindst to af O3V´s gæstelærere til at fortælle og hjælpe eleverne.
Eleverne orienterer sig rundt i byrummet ved hjælp af GPS.
• Klassen får besøg af en kunstner som bidrager til at kvalificere elevernes kreative fortolkning af 2015-målene.
• Elevernes værker udstilles på byens bibliotek eller andet udstillingssted.
Praktiske oplysninger
Målgruppe: 12 klasser fra 5., 6. og 7.klassetrin.
Periode: Gæstelærerbesøg: september/oktober, to lektioner
Orienteringsløb: Uge 41, fire til seks lektioner
Kunstnerbesøg og udstilling: november fire til seks lektioner
Tilmelding: Allerede nu og frem til 10. september, efter først-til-mølle-princippet
Undervisningsmateriale vil blive fremsendt ved starten af det nye skoleår.
Materialet om 2015-målene og de tilhørende aktiviteter er støttet af Danida Oplysningsbevilling og det er derfor gratis for skolerne at deltage.
Ønskers der yderlig oplysning så kontakt O3V på 86 12 20 78 eller o3v@o3v.dk
Tilmelding: Oplysningscenter om den 3. verden (O3V), Klosterport 4 C, 8000 Århus C., 86 12 20 78 eller o3v@o3v.dk

