Index over O3V's:

Event

Nyt spændende læringsspil om kaffe

ToughRoad er et nyt læringsspil, som er udviklet af CoffeeRoad med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Tough Road retter sig hovedsageligt mod gymnasielever, men det kan også bestilles til andre ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt højskoler. Elevmagasin

Spillet fokuserer på kaffe. Hver deltager vil komme til at repræsentere et led i den kæde, som bringer kaffen fra producent til forbruger. Eksempelvis skal deltagerne forsøge klare sig som kaffebønder, handelsmænd, eksportører, cafeejere med flere. Deltagerne får således en levende introduktion til det globale handelssystem. Herudover bliver de præsenteret for de problemstillinger og udfordringer, som aktørerne i kædens forskellige led står overfor.

Du kan læse meget mere om ToughRoad og bestille et arrangement her.

Du kan også hente et flot hæfte om kaffehandel her.

 

 

 

 

Velkommen til uretfærdig middag!

Vestens bord ved Uretfærdig MiddagI anledningen af den ulige fordeling af verdens resurser vil det glæde os at se dig til en Uretfærdig Middag torsdag den 29.september 2011 kl. 17-20 i Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8, 8000 Århus C.

S.U. senest den 26.september på o3v@o3v.dk eller tlf. 86 12 20 78.

Læs hele indbydelsen her (åbner som pdf-fil).

Lossepladsbørn

lossepladsboernfotoLossepladsbørn i Cebu City – et nyt websted med undervisningsmateriale og genstandskuffert er nu udkommet. Lanceringen fejres med en lille reception i U-husets kantine fredag den 17.september kl. 15.

Lossepladsbørn i Cebu City er udfærdiget af en gruppe lærere m.fl., som har opholdt sig i Filippinerne i kortere og længere tid i 2008-2009. Genstandskufferten udlånes fra O3V efter lanceringen.

Så er 2015-Kampagnen Startet

IMG_6467

Den store 2015-Kampagne er idag blevet skudt igang, formålet er at oplyse danskerne om indsater og fremskridt i forhold til at nå FNs otte udviklingsmål for 2015. Kampagnen er et samarbejde mellem FN, Danida og de danske udviklingsorganisationer.

O3V bakker naturligvis op omkring kampagnen og er stolte af at kunne tilbyde et plakatsæt til undervisningsbrug, som primært henvender sig til folkeskolens 5. – 7. klassetrin. Plakatsættet kan bestilles hos O3V på telefon 86 12 20 78 og koster 400 kr. + porto.

Vi vil i løbet af efteråret også gennemføre 2015-orienteringsløb for 5. – 7. klassetrin i Roskilde, Aabenraa, Århus og Aalborg. Sidst men ikke mindst vil vi også være til stede på Århus Havn under årets Festuge, hvor vi vil udbrede kendskabet til 2015-målene gennem forskellige aktiviteter. Du kan møde os ved Levende Havs flygtningebåd fra den 1. – 5. september.

Vi er glade for at være en del af kampagnen og glæder os til alle efterårets aktiviteter.

verdensbedstenyheder_728x90_boern