Gæstelærere fra Asien
Gæstelærer: Ning Miao, Kina
Nov 6th
Demokrati og opvækst i Kina
Ning Miao er uddannet økonom, og han har undervist i faget på universitetet i flere år. Derudover har han i en årrække undervist i kinesisk. Han har boet i Danmark siden 1988.
Et undervisningsforløb for de større klasser handler om demokrati-bevægelsen i Kina. Hvorfor gjorde studenterne oprør og hvordan bliver fremtiden?
Børn i Kina: For de mindre klasser kan Ning Miao fortælle om børns opvækst i Kina. Hvordan bor man? Hvorfor får familien kun et barn? Hvad lærer børnene i skolen og hvordan går fritiden? Hvad spiser man? Hvordan fejrer man jul, nytår, fødselsdag? Hvorfor skriver man med tegn i stedet for med bogstaver?
Gæstelærer: Li Xiaomin, Kina
Nov 6th
Kinesisk litteratur og forretningsliv
Xiaomin kommer fra Tianjin, en stor havneby, som ligger ca. 200 km fra Beijing. Hun er 29 år, og har læst litteratur på et universitet i Kina, og har desuden arbejdet inden for en offentlig virksomhed. Xiaomin skal til at studere europæisk historie og kultur på Aarhus Universitet. Grundet sin baggrund har hun et indgående kendskab til kinesisk kultur og tradition. Hun kan desuden fortælle om de betingelser der er, ved at være offentligt ansat i Kina.
Gæstelærer: Chang Zhou Mei, Kina
Nov 6th
Storby i Kina
Chang er født og opvokset i en storby i Kina, og har boet i Danmark siden starten af 1990erne. Han er uddannet markedsøkonom og arbejder som turistguide i København.
Temaer: Chang vil gerne fortælle om hvordan det er at være barn i en storby i Kina, og om familieforhold, seksualitet og kærlighed. Desuden kan han undervise i det kinesiske sprog og kalligrafi samt fortælle noget om kinesiske berømtheder inden for moderne popmusik.
Gæstelærer: Ulla Payreen-Lürders, Kina
Nov 6th
Daglivliv og kultur i Kina
Ulla har læst kinesisk sprog og kultur og senere kommunikation og internationale udviklingsstudier. På baggrund af flere års arbejde i Kina, har Ulla stor erfaring med kinesisk kultur og dagligliv.
Ulla Payreen-Lüders har thailandske aner. Ulla har sin egen virksomhed, hvor hun arbejder med at skaffe danske firmaer adgang til det kinesiske marked.
Moderne kinesere: Ulla fortæller om børn og unge i det moderne Kina.


