Index over O3V's:

Gæstelærere fra Mellemamerika

Gæstelærer: Roy Pascal, Trinidad & Tobago

Roy PascalCaribisk musik. Roy Pascal har en fortid som musiker og producer i Trinidad &Tobago, hvor han blandt andet har spillet sammen med verdensstjerner som Eddy Grant og Suond Revolution. I 1994 dannede Roy på opfordring fra Danmarks Radio “Roy Pascal and On Purpose”, der med en eksotisk cocktail af calypso, soca og reggae – naturligvis krydret med steeldrums, siden har markeret sig som et velspillende danseorkester.
Roy kan – blandt meget andet – fortælle om musik, karneval og karibiske børns vilkår og dagligliv. Samtidig elsker Roy caribiske historier om den drilske edderkop Anansi og fortæller dem gerne.
I et musikforløb kan Roy Pascal spille calypso og fortælle om hvorfor karneval ikke bare er en årlig fest, men en livsform hele året rundt.
Roy medbringer selv originale olietønder, slagtøj m.m. – og han demonstrerer – naturligvis – hvordan instrumenterne bruges.

Gæstelærer: George Rampersad, Trinidad & Tobago

George Rampersad Trinidad og Tobago er et ø-samfund i det Caribiske hav. Trinidad er mere end blot calypso musik og karneval. Landet er et sammensat land med en meget blandet befolkning. Først var landet beboet af cariber-indianere, senere under koloniseringen kom europæerne og med dem først de afrikanske slaver og siden, da slaveriet blev ophævet, de indiske kontraktarbejdere. En ”import” der har bevirket, at Trinidad er et af de mest multi-etniske kulturelle samfund i verden. Cirka halvdelen af befolkningen i Trinidad & Tobago er af afrikansk afstamning. Næsten lige så mange har indiske rødder, og er efterkommere af de indiske kulier, som englænderne importerede til østaten, dengang den var en engelsk koloni og manglede arbejdskraft. George er efterkommer af disse mennesker.
I Danmark har George uddannet sig til musikpædagog. Sideløbende har han arbejdet med kulturformidling og som musiklærer i bl.a. steeldrums.
Når George Rampesad fortæller, kommer tilhørerne helt automatisk i en glad caribisk stemning.George, som selv er af indisk herkomst, vil gerne fortælle, hvordan det er at vokse op og leve i et multi-etnisk samfund. Om sit lands historie, de politiske og sociale forhold samt religion og kultur. Hvis der er interesse for det, kan George medbringe nogle dias og sine olietønder, da han gerne giver et lille calypsonummer på dem. Forløbet henvender sig til de ældre klassetrin og varer 2 x 45 min.

Eventyr og glade rytmer fra Trinidad og Tobago. Trinidad er et sammensat land med en meget blandet befolkning. Først var landet beboet af cariber-indianere, senere under koloniseringen kom europæerne og med dem først de afrikanske slaver og siden, da slaveriet blev ophævet, de indiske kontraktarbejdere. En ”import” der har bevirket at Trinidad er et af de mest multi-etniske kulturelle samfund i verden. En historisk baggrund som også kommer til udtryk i den mangfoldige fortællertradition. Fortællinger og eventyr som George elsker at fortælle; eventyr om små havfruer og andre væsner, der lever i Det Caribiske hav, eller fortællingen om ”Old Higuer”, som er en gammel kvinde, der suger blod og kan forvandle sig til en flyvende ild kugle og udrette forskellige ting. Eller om ”lagahoo”, personer der kan forvandle sig til dyr, og der igennem forsøge at snyde andre. Georges har i mange år arbejdet med kulturformidling og er blandt andet uddannet musikpædagog og har undervist i kunsten at spille på olietønder. Så Georges forløb er en sammenblanding af eventyr og musik, og han medbringer selv originale olietønder. Hvis der er interesse for det, fortæller han da også gerne om den årligt tilbagevendende begivenhed – karnevalet, noget alle forholder sig og har en kommentar til.

Gæstelærer: Klavs Moltzen, Danmark

Klavs Moltzen”Fortællingens magiske hjerte slår fantasiens slag – det gennemstrømmes af de eventyrlige væseners og den udødelige visdoms blod.”

Klavs er uddannet illustrator og tegner fra Designskolen og går i øjeblikket på Lærerseminariet. Han er af natur nysgerrig og kreativ og interesserer sig for det billedskabende ved den mundtlige fortælling. Ordene er hans pensel, hans fantasi er farvepaletten og publikum er det hvide lærred, hvorpå handlingen udspiller sig i levende penselstrøg for det indre blik.

Klavs har fokus på myten – den ældste fortælling, som har forenet menneskets spørgsmål med svar siden tidernes morgen. Med sine fortællinger trænger han ind i det barske mysterium som livet er.
Fortællingerne handler om magiske kræfter, mægtige guder, fantastiske helte og skrækkelige uhyrer fra verdens fjerneste egne. På denne måde bevæger vi os rundt i verdens kulturer. Lige så vigtige som bibelens og koranens engle og asatroens frygtesløse krigere er de magiske historier om mystiske drager, hedenske guder og naturfødte ånder.

Klavs’ fortællestil varierer fra det kraftfulde og bevægende til det dæmpede og nærværende. Han fortæller for både børn og voksne og kan afpasse sine historier fra 5 år og opefter. Et fortællearrangement varer som udgangspunkt ca. 30-45 minutter, eller tilrettelægges efter specifikke behov.