Gæstelærere fra Mellemøsten
Gæstelærer: Abdi Said, Somalia
Nov 5th
Abdi er født og opvokset i Somalia og har boet i Danmark siden 1996. Til daglig læser Abdi samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Gennem årene har Abdi arbejdet meget med integration.
Mellemøsten generelt og eventyr: Abdi har et stort kendskab i mellemøstlige forhold og Islam. Ud over at fortælle om Mellemøstens historie, fortæller han også gerne et eventyr. Abdi kan også instruere i somalisk kædedans eller lærer eleverne det arabiske alfabet, så de kan skrive deres eget navn.
Gæstelærer: Rabih Azad Ahmad, Palæstina og Libanon
Nov 5th
Rabih´s forældre kommer fra Palæstina, men Rabih selv er født i en flygtningelejr i Sydlibanon. Rabih er oprindelig palæstinenser, men bor nu i Danmark sammen med sin familie. Rabih læser jura på Århus Universitet og er formand for Multikulturel Forening.
Livet i en flygtningelejr. Rabih kan fortælle om Fredsprocessen i Mellemøsten og Palæstina problematikken. Rabih fortæller også meget gerne om hvordan det er at være barn og vokse op i en flygtningelejr. Rabih kan både fortælle om børns levevilkår i flygtningelejre i Libanon og på Vestbredden. Inden Rabihs besøg kunne eleverne eventuelt læse “Fatima – drømmen om et land”. Rabih kan både uddybe bogens fortælling og besvare elevernes spørgsmål.
Gæstelærer: Walid Zaher, Palæstina og Libanon
Nov 5th
Walid er palæstinenser og født i Libanon men bor nu i Danmark. Walid læser til pædagog på seminariet og er blandt andet formand for IndvandrerRadio i Århus og IDFAD (Indvandrer-Dansk forening for Anti-Diskrimination i Århus).
Livet i en flygtningelejr. Da Walid selv er født og opvokset i en flygtningelejr, har han et stort kendskab til det at være et barn og vokse op i en flygtningelejr. Walid kan både fortælle om børns levevilkår i flygtningelejre i Libanon og på Vestbredden. Inden Walids besøg kan eleverne eventuelt læse bogen “Fatima – drømmen om et land”. Walid kan både uddybe bogens fortælling og besvare elevernes spørgsmål.
Udover at fortælle om livet som flygtning, sætte Walid også gerne hele Palæstina problematikken ind i en historisk og social ramme.
Gæstelærer: Morteza Seghali, Iran
Nov 5th
Persiske eventyr
Morteza Seghali er iransk eventyrfortæller og børne- og ungdomsbogs-forfatter. I Iran arbejdede han som journalist og skuespiller. Han kom til Danmark som politisk flygtning og er nu dansk statsborger. Morteza har både i Iran og her i Danmark fået udgivet adskillige bøger og teaterstykker.
Morteza holder foredrag om Mellemøsten og Islam og fortæller om sine børne og ungdomsbøger. Derudover fortæller han persiske eventyr og ikke mindst optræder han iført sin djinndragt og med raslende tamburin med sine egne eventyr, for eksempel ”Lagkage på flugt”. En fortællerform der er en blanding af fortælling og teater.