Index over O3V's:

Gæstelærere fra Norden

Gæstelærer: Anders Shagembe, Østafrika

andersFortælling, musik og bevægelse: Anders Shagembe Jørgensen er fortæller, musiker, danser, skuespiller, instruktør og har optrådt, undervist og arrangeret temaprojekter siden 1988 på skoler, institutioner, biblioteker, kulturhuse, festivaler o. lign. Han har foretaget studierejser til Østafrika med støtte fra Danida og Artistforbundet.

Hvad kan vi lære af Den 3. Verden: En rig kultur i et fattigt land. Ikke kun i musik, fortælling, dans, drama, motorik, fantasi, leg og legetøj (f.eks. pædagogik) er der meget at lære. Også med hensyn til genbrug, ressourcebesparelse, folkelig organisering, identitetsdannelse, ungdomskultur, samarbejde mellem generationer og forhold til kan lære os noget. For unge og voksne.

Traditionel historiefortælling for børn og voksne med musik, rytmer, dans og inddragelse af publikum. Afrikanske eventyr, dyrefabler eller dilemmafortælling kombineret med trommerytmer, sang og dans: Dragen Shing-weng-we, Den Kloge Hare m.fl. Forestillingerne kan inddrage publikum med sang, lydeffekter, bevægelser og afsluttende fællesdans efter ønske. Kan tilpasses alle aldersgrupper, 2 – 99 år.

Indianske fortællinger, legender & skabelsesberetninger handler bl.a. om mennesket og naturen, børn, leg og om døden – Livshjulet og De 4 elementer. Fra 4 – 99 år.

Nordisk mytologi og savn akkompagneret af svenske folketoner: Balder & Guderne, Uffe Hin Spage, Sigurt & Drageholdet, Nornegæst og de tre Norner m.fl. Fra 6 – 99 år.

H.C. Andersen i duet med klassisk guitarspil: Sommerfuglen, Snemanden, Den Sidste Perle, Vandråben m.fl. er velegnet til unge og voksne. Fyrtøjet, Klodshans, Pengegrisen, I Børnekammeret mm. For børn fra 4 år.

Folkeeventyr: I øvrigt fortæller jeg også Folkeeventyr, solhvervs- & julehistorier, 1001 Nat, Livsfortælling om ”barndom, fødsler og død”, bestillingsopgaver, og arrangerer kurser og foredrag bl.a. om traditionel fortælling.

Læs mere på Anders Shagembe Jørgensens webside.

Gæstelærer: Dorte Futtrup, Grønland

Dorte FuttrupSagn og myter fra mange lande. Vore forfædres visdom er nedfældet i myter, sagn og folkeeventyr. Det er uvurderlige skatte, hvorfra nutidsmennesket kan hente kraft, energi og forståelse af egen livssituation. Med sine ord skaber Dorte Futtrup et magisk rum og fortæller sagn og mytisk stof fra Grønland, Færøerne, Danmark og det
øvrige Norden. I hendes repertoire er også fortælling af europæiske folkeeventyr, græsk og ægyptisk mytologi. Desuden romaner, noveller og egne fortællinger.
Målgruppe: Børn og voksne i alderen 3-100 år. Dorte Futtrup er også en efterspurgt foredragsholder og kursusleder indenfor mundtlig fortælling og narrative processer.

Se Dorte Futtrups egen webside.

Gæstelærer: Susanne Benche, Danmark

Susanne BencheDansk eventyrunivers. Danske nisser, bjergmænd, molboer og andre hyggelige og uhyggelige godtfolk – har Susanne Benke et nært kendskab til i sin egenskab af professionel eventyrfortæller. For hende er eventyrerne ikke kun gode historie, men også umiddelbar indgang til dansk kultur og dansk tradition.

Som fortæller har Susanne Benke en lang karriere bag sig. Kun ved hjælp af det talte ord er hun i stand til at spinde os ind i det danske eventyrunivers’ mange magiske historier, og selv om vi kender eventyrene på forhånd, fortæller Susanne Benche dem på en ny og ukendt måde, både for børn og voksne.

Gæstelærer: Lisa Brand, Skandinavien

Lisa kan skabe drømmebilleder, vi alle gerne ville være med i.
Lisa er uddannet Skuespiller fra Commediaskolen og School of Stage Arts i 1992. Lisa Brand er uddannet skuespiller og har arbejdet i mange år i forskellige teatergrupper, både for børn og voksne. Efter tre måneders studier på ”storytelling school” i England -97 begyndte hun med historie-fortælling. Lisa har været instruktør på adskillige forestillinger og har desuden en lang undervisningserfaring såvel fra indland som udland. Lisa arbejder til dagligt som underviser på den Europæiske Teaterhøjskole i Rødkilde, hvor hun forestår den fysisk/visuelle teaterundervisning på højskolen.

Hun fortæller eventyr og historier for både børn og voksne. Hendes historier handler tit om stærke piger og/eller kvinder. Der findes ikke mange heltinder i gamle eventyr. Men de findes! Det er vigtigt at finde dem frem og give børn og voksne nogle kvindelige forbilleder. Lisa henter inspiration fra såvel gamle, nordiske folkeeventyr, som nogle moderne, og eventyr fra andre lande. Hendes 15 års erfaring som professionel skuespiller inddrages i hendes fortællerstil, hvor hun spiller mange af figurerne. Hendes stil veksler fra det fysisk komiske, til det stille poetiske.

Lisa henter inspiration fra såvel gamle, nordiske folkeeventyr, som nogle moderne, og eventyr fra andre lande.