Lær om global formidling
Hvor skal man som underviser begynde med interkulturel oplysning og undervisning? Her på siden finder du lidt generelle overvejelser vedrørende pædagogikken.

  • Rammer for undervisning i interkulturelle emner
  • Hvad er interkulturel kompetence?
  • Global handlekompetence
  • Fra mangelsyn til ressourcesyn
  • Det praktiske arbejde med interkulturelle emner

Når man som underviser skal arbejde med interkulturelle emner, er der nogle rammer, som bidrager til det bedste resultat. Carsten Skjoldborg og Torben Nissen fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter har beskrevet disse rammer for, hvordan man som underviser arbejder bedst med globale og interkulturelle emner:

  1. Tænk rekvisitter
  2. Brug et vedkommende emne
  3. Fokus på ligheder
  4. Indlevelse
  5. Kombinér holdning, viden og handling
  6. Provokation
  7. Anvend det direkte møde

1. Det er vigtigt at tænke i rekvisitter. Der skal være nogle ting i rummet, som sætter tankerne i gang. Det er nærmest umuligt at dreje børn og unge ind på et internationalt emne, hvis man sidder i et nøgent rum.

2. Tag udgangspunkt i et emne, som eleverne kender og kan se sig selv i. Turisme er et oplagt eksempel, fordi det oftest er som turister, at de møder andre kulturer. På den måde kan man få den ”pædagogiske krog” i eleverne.

3. Husk at fokusere på ligheder, og på det som der er til fælles. Der er mange kulturelle forskelle, men børn drømmer i bund og grund om det samme uanset hvor i verden de befinder sig. Den tilgang er med til at nedbryde distancen.

4. Indlevelse er nøglen til forståelse. Det er vigtigt at have følelserne med og give de unge mulighed for at være aktive aktører. Rollespil kan være en måde at gøre det på, fordi det giver mulighed for, at man sætter sig i andres sted.

5. Kombiner holdning, viden og handling. Alle tre ben er vigtige. Ingen af dem kan stå alene. Og det er netop det, som er de frivillige organisationers styrke, fordi de på en anden måde end institutioner også kan tilbyde handling.

6. Start med at provokere. Det kan være med til at nedbryde de parader, som nogen kan have over for et emne. En provokation kan for eksempel være at starte med en løgn, der sætter nogle tanker i gang, inden sandheden bliver afsløret.

7. Brug det direkte møde, hvis det overhovedet er muligt. Et møde mellem mennesker giver mulighed for dialog, og det er nok den bedste form for læring, der findes.

Hvad er interkulturel kompetence?
Et barn eller en voksen der har en vis grad af interkulturel kompetence, er i stand til at se relationer mellem kulturer – både inden for samme samfund og imellem forskellige samfund – og er i stand til at formidle mellem dem, dvs. fortolke hver af dem i lyset af den anden, enten for sig selv eller for andre.

Personen eller den voksne kan have en kritisk eller analytisk forståelse af (dele af) deres egen og andre kulturer, kan være bevidst om sit eget perspektiv, bevidst om hvordan ens tænkning er kulturelt bestemt, én som ikke tror at ens egen forståelse og ens eget perspektiv blot er de naturlige.

Det er en forudsætning for interkulturel kompetence, at man erkender, at man lever i et multikulturelt samfund, og at man værdsætter mangfoldigheden på en åben og fordomsfri måde.
Man kan i korthed sige at interkulturel kompetence omfatter fem elementer:

  • Holdninger
  • Viden
  • Færdigheder i at fortolke og relatere
  • Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion
  • Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse

1.  Holdninger (attitudes): nysgerrighed og åbenhed, parathed til at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og forestillinger om sin egen.

2. Viden (knowledge) om sociale grupper og deres produkter og praksisser i ens eget og i ens samtalepartners land, og viden om de generelle processer der kendetegner interaktion på det individuelle og det samfundsmæssige plan.

3. Færdigheder i at fortolke og relatere (skills of interpreting and relating): evne til at fortolke et dokument eller en begivenhed fra en anden kultur, at forklare den og relatere den til dokumenter eller begivenheder fra ens egen kultur.

4.  Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion (skills of discovery and interaction): evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer, og evne til at bidrage med sin viden og sine holdninger og færdigheder i forbindelse med virkelig (real-time) kommunikation og interaktion.

5.  Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse (critical cultural awareness/political education): evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier: praksisformer og produkter fra ens egen kultur og ens eget land og ligeledes praksisformer og produkter fra andre kulturer og lande.

Global handlekompetence
Styrker børnenes viden om sammenhængen mellem det lokale, nationale og det globale.
Børnene kan spejle egne værdier i andres.
Børnene bliver konfronteret med andre livsvilkår, sprog, kulturer og opfattelser.
Styrker børns forståelse af medborgerskab og verdensborgerskab.
Styrker børnenes kritiske sans overfor informationer.

Med udgangspunkt i en kritisk forståelse af relationen mellem det personlige, lokale og det globale, ønskes aktiv deltagelse i handlinger, der er med til at skabe forandring mod større lighed og retfærdighed.

At ændre fokus fra mangelsyn til ressourcesyn
Fokusere på det man kan – frem for det man ikke kan – eller det man mangler.