Gæstelærer: Eddy Montes de Oca, Bolivia
Boliviansk musik
Jeg er født i hovedstaden La Paz i Bolivia i hjertet af Latinamerika. Jeg kom til Danmark i 1989. Som musiker har jeg været medlem af mange professionelle musikgrupper. Vi har optrådt med musik fra Andesbjergene i Europa, Asien og Australien. Siden jeg kom til Danmark, har jeg blandt andet undervist på flere workshops og kurser i forskellige institutioner for børn, unge og ældre. Hver gang har det været spændende at være med til at blande den danske kultur med min egen bolivianske. Jeg underviser blandt andet i traditionel musik fra Andesbjergene og dens typiske instrumenter. Mit eget yndlingsinstrument er den indianske fløjte kena’en.
Jeg er uddannet pædagog og spiller gerne for både børn og voksne.
.


