Sol og måne over Chile: I 1942 blev der i Chile født en dreng, som fik navnet: Hellmuth Otto Martin Raúl Eduardo Stuven Lira Solar Ladrón de Guevara Traslavina. Det havde regnet i tre dage i træk, men pludselig midt om natten dukkede månen op og belyste en søvej midt i havet, hvor min far Raúl (som jeg aldrig nåede at kende!) roede på den oprørte Chacao Kanal med kurs mod sygehuset med min gravide mor.” Sådan begynder fortælleren, og langsomt hvirvles tilhøreren ind i en verden, hvor grænserne mellem det ukendte, fantasien, døden, livet og kærligheden ikke eksisterer. Så sker det hele lige pludseligt – som i et magisk øjeblik – og man er i samklang.