Kender du RCE Danmark?
Nov 28th

Har du interesse for formidling om bæredygtig udvikling, så hold øje med, hvad der sker hos RCE Danmark. RCE Danmark er et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGO’ere, undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) som led i FN’s tiår for Education for Sustainable Development (2005-2014).
RCE står for Regional Center of Expertise. Netværket koordineres af Danmarks Pædagogiske Universitetskole, AU, og støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning og Videnskabsministeriet. RCE Denmark er en del af et internationalt netværk af RCE’ere, der deler viden og udveksler erfaringer indenfor UBU.
For nylig deltog RCE Danmark i et seminar for gymnasielærere, U-lande – klimaet og vores naturressourcer, med et spændende oplæg om begrundelsen for at praktisere UBU. Du kan læse et referat og finde interessante links fra oplægholderne på EMUs website. Her kan du også få mere at vide om RCE Danmark, der beskrives som “en affyringsrampe for eksperimenter, udvikling og læring forankret i praksis”, eller du kan besøge RCE Danmarks eget website.
Nyt spændende læringsspil om kaffe
Oct 26th
T
oughRoad er et nyt læringsspil, som er udviklet af CoffeeRoad med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.
Tough Road retter sig hovedsageligt mod gymnasielever, men det kan også bestilles til andre ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt højskoler. Elevmagasin
Spillet fokuserer på kaffe. Hver deltager vil komme til at repræsentere et led i den kæde, som bringer kaffen fra producent til forbruger. Eksempelvis skal deltagerne forsøge klare sig som kaffebønder, handelsmænd, eksportører, cafeejere med flere. Deltagerne får således en levende introduktion til det globale handelssystem. Herudover bliver de præsenteret for de problemstillinger og udfordringer, som aktørerne i kædens forskellige led står overfor.
Du kan læse meget mere om ToughRoad og bestille et arrangement her.
Du kan også hente et flot hæfte om kaffehandel her.
Velkommen til uretfærdig middag!
Sep 9th
I anledningen af den ulige fordeling af verdens resurser vil det glæde os at se dig til en Uretfærdig Middag torsdag den 29.september 2011 kl. 17-20 i Folkeoplysningens Hus, Vester Allé 8, 8000 Århus C.
S.U. senest den 26.september på o3v@o3v.dk eller tlf. 86 12 20 78.
Læs hele indbydelsen her (åbner som pdf-fil).
Verdens Bedste Nyheder
Aug 15th
Igen i år vil vi bakke op omkring 2015-kampagnen og Verdens Bedste Nyheder.
Har du lyst til at deltage som frivillig på kampagnedagen fredag den 9. september, så henvend dig til os.
Se også tema om Verdens Bedste Nyheder.


