Orienteringsløb om 2015-målene i Randers

Vi afholder orienteringsløb om 2015-målene i Randers i uge 38.

Det er stadig muligt for 5., 6 og 7. klasser i Randersområdet at tilmelde sig, og tilmeldingen sker efter først til mølle princippet.

Det er gratis at tilmelde sig! Du skal blot ringe til os på  86 12 20 78 eller skrive til os på o3v@o3v.dk.

Foruden orienteringsløbet omfatter tilbuddet også et gæstelærerbesøg samt et undervisningsmateriale.

Under samme himmel

Følg med i vores Under samme himmel projekt i Kibera, Kenya. Du kan tilmelde dig projektets nyhedsbrev her og følge med i et spændende udviklingsprojekt i et af Afrikas største slumområder.

Find os på Facebook

Bliv en del af vores Facebookgruppe! Her kan du følge med i, hvad der sker her hos os og komme i kontakt med andre, som også har tilknytning til O3V.

Gæstelærer: Catherine Gathoni, Kenya

catherine

Catherine kom til Danmark som otte-årig via familiesammenføring: Jeg tog flyet alene sammen med min storebror Martin, der dengang var 10år. Min mor havde da allerede boet i Danmark et par år, og min lillebror på 6 havde boet sammen med hende det sidste års tid.

Jeg kommer fra en lille provinsby i Kenya ved navn Kiranjo, cirka 3 timers kørsel fra hovedstaden Nairobi. Jeg har en stor familie i Kenya, som jeg sidenhen har besøgt et par gange. Dog uden følelsen af at høre til. Snarere havde jeg følelsen af at vide, hvor jeg startede; min baggrund. Derfor er det vigtigt for mig, at arbejde med kulturformidling. Jo mere jeg formidler min baggrund - jo mere bevidst bliver jeg om mig selv og den indflydelse, som min baggrund har i min fortælling om Kanitho/Catherine og nogengange Katrine.

Kenya vil for mig altid være udgangspunktet. At jeg i dag taler dansk flydende, og går på en ærkedansk traditionel uddannelse, som jurastudiet føles nogen gange som, uden at det inkluderer min kenyanske baggrund, og den betydning, som det har for min opvækst i Danmark - er en fortælling om et glas, der er halvt tomt.

Stamme: kikuyü.
Kaldenavn på kikuyü: Kanitho (Kanitho kommer af Gathoni og betyder en der er genert. Min familie vil f.eks aldrig kalde mig Catherine).
Alder: 28 (i 2010).
Sprog: Dansk, Engelsk, Tysk, Kikuyü og Swahili.
Uddannelse: Bachelor i Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitet. Juridisk Bachelor, Københavns Universitet. Nuværende overbygningsstuderende.
Andet: Forhenværende Miss Afrika Danmark i 2008. Foredragsholder for Salaam film + Dialog. Studiejob i forsikringsselskabet IHI.