På bunden af hinduhakkeordenen – en emnekuffert om kastesystemet i Indien

På bunden af hinduhakkeordenen – en emnekuffert om kastesystemet i Indien
Millioner af mennesker i Indien er kasteløse. Denne emnekuffert fortæller om livet for mere end 160 millioner kasteløse – eller dalitter, som de kalder sig selv. I begyndelsen var det et stort spørgsmål, hvordan genstande kunne repræsentere kasteløses liv. Dette spørgsmål bragte vi videre til to organisationer for kasteløse i New Delhi: National Campaign for Dalit Human Rights og Safai Karamchari Andolan. Vi snakkede ved flere møder, om hvilke genstande der bedst kunne repræsentere og præsentere kasteløses kultur og liv. Resultatet ses nu som genstande i kufferten. Kufferten er endvidere blevet til i samarbejde med International Dalit Solidarity Network (IDSN).
Emnekufferten ‘På bunden af hinduhakkeordenen’ indeholder: Genstande fra dalitternes kultur, tøj, madopskrifter, indienskort, film, bøger samt en lærervejledning.
Målgruppe
Målgruppen er elever fra mellemgruppen i skolen (5.-7.klasse).
Mål
Eleverne
- Opnår viden om menneskerettigheder og diskrimination
- Får en viden om et fremmedartet land med en anden kultur
- Lærer at sammenligne med egne forhold
- Lærer at vurdere og forstå forskelle og ligheder
- Forstår nogle af de værdier, som befolkningen har
- Kan justere deres opfattelse af og forudfattede meninger om andres livsværdier
- Opnår større tolerance for andres menneskers vilkår
- Kan optræde som formidlere af deres nye viden og forståelse

