Lisa kan skabe drømmebilleder, vi alle gerne ville være med i.
Lisa er uddannet Skuespiller fra Commediaskolen og School of Stage Arts i 1992. Lisa Brand er uddannet skuespiller og har arbejdet i mange år i forskellige teatergrupper, både for børn og voksne. Efter tre måneders studier på ”storytelling school” i England -97 begyndte hun med historie-fortælling. Lisa har været instruktør på adskillige forestillinger og har desuden en lang undervisningserfaring såvel fra indland som udland. Lisa arbejder til dagligt som underviser på den Europæiske Teaterhøjskole i Rødkilde, hvor hun forestår den fysisk/visuelle teaterundervisning på højskolen.

Hun fortæller eventyr og historier for både børn og voksne. Hendes historier handler tit om stærke piger og/eller kvinder. Der findes ikke mange heltinder i gamle eventyr. Men de findes! Det er vigtigt at finde dem frem og give børn og voksne nogle kvindelige forbilleder. Lisa henter inspiration fra såvel gamle, nordiske folkeeventyr, som nogle moderne, og eventyr fra andre lande. Hendes 15 års erfaring som professionel skuespiller inddrages i hendes fortællerstil, hvor hun spiller mange af figurerne. Hendes stil veksler fra det fysisk komiske, til det stille poetiske.

Lisa henter inspiration fra såvel gamle, nordiske folkeeventyr, som nogle moderne, og eventyr fra andre lande.