Tredje verden

Burde den tredje verden tage et lån fra andre lande?

I den vestlige verden er det velset at tage et lån i staten, såvel som et privat forbrugslån. Disse lån bliver, som regel, en del af en økonomi, som skal støtte vores shoppingvaner, når der ikke længere er nok penge på kontoen. Tager man dette koncept og breder det ud på en større skala, rammer tanken om, om de lande, som allerede har for lidt, skal tage skridtet i retningen mod at låne penge fra lande med mere velstand?

Et skrækscenarie for andre

Et eksempel på et land, som har lånt hos landene omkring sig, efter at deres egen økonomi er gået fallit, er Grækenland. Landet har lagt sig i stor gæld i landene rundt i Europa, efter de har lånt penge til at støtte deres økonomi, men nu er kassen lukket i. Det er ikke muligt at låne ubegrænset, og da Grækenland ikke kunne betale pengene tilbage efter at have taget lånet, begyndte banker og stater at afvise lån, medmindre de blev taget med meget høje renter. Dette scenarie kan nemt være eller blive realitet for mange andre lande i den tredje verden, og man skal derfor ikke tage lån som disse uden at tænke over konsekvenserne, som kan komme senere. Dette betyder dog ikke, at den tredje verden ikke kan låne penge til at yde support til de mennesker, som kalder det deres hjem.

OIKOS

En af vennerne af den tredje verden, som kan komme til hjælp er Andelskassen, som i 1994 startede OIKOS. OIKOS kom til verden på samme vilkår som en ganske almindelig bankvirksomhed, som havde de samme forudsætninger, som andre banker; De skulle maksimere profit. Men mens de kæmpede for at skabe et overskud, satsede de også på kunder, som mange andre banker ikke ville inkloudere i deres system. De fattige kunder.

Forskellen på OIKOS’s banksystem og resten af bankerne i Danmark, er at de indskud som bliver en del af banken ikke kommer til udtryk igennem rente, men de bliver i stedet brugt til mikrolån i den tredje verden. Dette er udviklingslån, som bliver brugt hos dem, som intet har, og indtil 2003, hvor banken havde næsten ti års jubilæum, havde de lånt næsten 6 millioner kroner ud. Dette system fungerer, ved at banken låner penge til forskellige lokal organisationer rundt om i de forskellige u-lande, som derefter distribuere de forskellige lån ud til de fattige familier, som har mest brug for støtten.

Ideen om mikrokreditter opstod i Bangladesh for over 35 år siden, da Grareem Bank blev oprettet. Denne bank havde det formål at støtte fattige lokale familier, med en lav rente på lån, som kunne hjælpe med små projekter. Den dag idag er der over 30 millioner mennesker, som kan være taknemmelige for mikrolån, og tallet er støt stigende. Det er altså muligt at gøre en forskel for tredje verdens lande. Mange organisationer benytter viden omkring mikro- og makro økonomisystemer, for at kunne hjælpe lande, hvor mennesker lever i fattigdom.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *