Tredje verden

I Danmark har vi det godt, og set i lys af verdenshistorien eller bare verden omkring os, så kan man næsten sige, at vi alle sammen lever i ekstrem luksus. Ingen konge for bare et par hundrede år siden havde det så godt, som den almindelige dansker har det i dag. I al den luksus kan vi dog hurtigt komme til at glemme, at det ikke er alle verdensborgere, der har det lige så godt som os. Vi har faktisk ligefrem et begreb for disse fattige lande, der ofte ligger syd for ækvator, eller i hvert fald syd for de danske grænser: Den tredje verden.

Forskel på velstand

Her er det derfor formålet at oplyse danskernes viden om den tredje verden og forskellen mellem vores luksuriøse liv i Danmark og livet i den tredje verden. Man må dog aldrig forglemme, at dette bare er et generelt billede. Der er uden tvivl rige afrikanere, der lever i bedste velgående, ligesom der sikkert også er danskere, der lever et ekstremt hårdt liv uden megen materiel eller åndelig velstand.

Særligt den materielle velstand er dog årsag til mange af de forskelle, vi kan observere mellem den tredje verden og et land som Danmark. Mange lever i gamle huse uden megen beskyttelse fra vind og vejr. Der er sågar stadig mennesker i den tredje verden, der bor i lerklinede hytter, og som hver dag bliver nødt til at gå flere kilometer for at hente vand til mad, tøjvask og meget andet. Med det i mente, bliver man lige pludselig forfærdeligt glad for sin vandhane.

Teknologiens fremspring

Som teknologien skrider frem, bliver denne også en større og større differentierende faktor mellem den tredje verden og et land som Danmark. Selv internettet, som er en af de største opfindelser i nyere tid, og som de fleste danskere slet ikke ville kunne forestille sig en hverdag uden, har endnu ikke rigtig vundet indpas i den tredje verden. Internettet er dog også på vej i den del af verden.

For eksempel bliver der gjort bestræbelser på at få flere satellitter i rummet, så alle områder kan få godt og hurtigt internet, og der er også flere landmænd i den tredje verden, som bruger mobiltelefonen og internettet som en fast del af deres arbejde. De har dog på ingen måde den samme digitale infrastruktur eller dagligdagsimplementering, som vi har i Danmark og resten af den vestlige verden. Her kan vi bare købe noget online, og så ved vi, at det står foran vores dør få dage efter. Det gør sig gældende med alt fra dagligvarer til sexlegetøj til voksne til den nyeste teknologi.

En anden fællesnævner for mange tredjeverdenslande er dårligt fungerende politik. Flere og flere af landene bliver til demokratier, men demokrati er desværre ikke bare lige noget, man lærer. Det kan også godt mærkes i sådanne lande, hvor korruption og militærkup er hverdagen. Så kan man blive helt glad for de personskandaler, der præger dans politik. Viden om den tredje verden skal dog ikke bare gøre os taknemmelige. Det skal også gerne være inspiration til at gøre en forskel.

Tredje verden

Burde den tredje verden tage et lån fra andre lande?

I den vestlige verden er det velset at tage et lån i staten, såvel som et privat forbrugslån. Disse lån bliver, som regel, en del af en økonomi, som skal støtte vores shoppingvaner, når der ikke længere er nok penge på kontoen. Tager man dette koncept og breder det ud på en større skala, rammer tanken om, om de lande, som allerede har for lidt, skal tage skridtet i retningen mod at låne penge fra lande med mere velstand?

Et skrækscenarie for andre

Et eksempel på et land, som har lånt hos landene omkring sig, efter at deres egen økonomi er gået fallit, er Grækenland. Landet har lagt sig i stor gæld i landene rundt i Europa, efter de har lånt penge til at støtte deres økonomi, men nu er kassen lukket i. Det er ikke muligt at låne ubegrænset, og da Grækenland ikke kunne betale pengene tilbage efter at have taget lånet, begyndte banker og stater at afvise lån, medmindre de blev taget med meget høje renter. Dette scenarie kan nemt være eller blive realitet for mange andre lande i den tredje verden, og man skal derfor ikke tage lån som disse uden at tænke over konsekvenserne, som kan komme senere. Dette betyder dog ikke, at den tredje verden ikke kan låne penge til at yde support til de mennesker, som kalder det deres hjem.

OIKOS

En af vennerne af den tredje verden, som kan komme til hjælp er Andelskassen, som i 1994 startede OIKOS. OIKOS kom til verden på samme vilkår som en ganske almindelig bankvirksomhed, som havde de samme forudsætninger, som andre banker; De skulle maksimere profit. Men mens de kæmpede for at skabe et overskud, satsede de også på kunder, som mange andre banker ikke ville inkloudere i deres system. De fattige kunder.

Forskellen på OIKOS’s banksystem og resten af bankerne i Danmark, er at de indskud som bliver en del af banken ikke kommer til udtryk igennem rente, men de bliver i stedet brugt til mikrolån i den tredje verden. Dette er udviklingslån, som bliver brugt hos dem, som intet har, og indtil 2003, hvor banken havde næsten ti års jubilæum, havde de lånt næsten 6 millioner kroner ud. Dette system fungerer, ved at banken låner penge til forskellige lokal organisationer rundt om i de forskellige u-lande, som derefter distribuere de forskellige lån ud til de fattige familier, som har mest brug for støtten.

Ideen om mikrokreditter opstod i Bangladesh for over 35 år siden, da Grareem Bank blev oprettet. Denne bank havde det formål at støtte fattige lokale familier, med en lav rente på lån, som kunne hjælpe med små projekter. Den dag idag er der over 30 millioner mennesker, som kan være taknemmelige for mikrolån, og tallet er støt stigende. Det er altså muligt at gøre en forskel for tredje verdens lande. Mange organisationer benytter viden omkring mikro- og makro økonomisystemer, for at kunne hjælpe lande, hvor mennesker lever i fattigdom.